Til vejledningen gennemgik vi det ergoterapeutiske
interventionsredskab CO-OP, som vi fik vist filmklip af med konkrete eksempler
på anvendelsen af dem. I dette tilfælde at tage sko af og på samt at lyne sin
jakke. Det var rart lige at få med, da vi ikke har nået at opleve den blive
brugt direkte i praksis. Det, som vores vejledere lægger særligt vægt på ved
interventionsredskabet er, at det er børnene selv, der skal finde strategier og
løsninger. Ergoterapeuterne oplever, at børnene udvikler en bedre selvstændig
læring og formåen, også fordi de er motiverede for handlingerne. Drengen, der
skulle lære at lyne sin jakke var f.eks. meget motiveret, fordi det var et
skridt på vejen til at komme ud i skolegården og spille fodbold. Hvis
interventionen giver mening for barnet, sker der en udvikling.
Vi skulle have haft en selvstændig intervention med to
drenge, som vi har fulgt flere gange mhp. træning af grovmotorik, stabilitet i
overkroppen og udvikling af sociale færdigheder. Vi havde forberedt os, men
timen blev desværre aflyst.
Vi fremlagde i stedet vores forberedelse for vores vejledere,
som tog godt imod det, og vil prøve noget af det af næste gang de har drengene J. Øvelserne præsenteres
nedenfor.
1.
Rullebræt og torv
Drengene ligger på rullebræt på maven. Et tykt torv er
bundet fast i ribbe. Liggende på rullebræt skal drengene, hver for sig, holde
fast i torvet og trække sig frem til ribben, tage en ærtepose og skubbe sig tilbage
med armene, hvorefter ærteposerne lægges i en kasse. Aktiviteten gentages
indtil der ikke er flere ærteposer. Drengene skal udføre denne aktivitet hver
for sig.
Herefter skal drengene sidde på rullebrættet og skyde kegler
ned med de indsamlede ærteposer.
Formålet med denne øvelse er:
·
At øge truncusstabilitet
·
At øge balancen
·
Styrke ekstensormusklerne over ryggen
·
Træne kognitiv og social adfærd
·
Træne den kinæstetiske sans ift.
muskler/led/sener (stillingssans) og kropsbevidsthed
·
At øge koordination
·
At give vestibulære og proprioceptive stimuli
·
At øge den posturale stabilitet, f.eks. når de
sidder oprejst på rullebræt og kaster ærteposer
2.
Torvtræk
Stående på måtte med fronten mod hinanden. Der lægges et
sjippetorv som midtlinje. Drengene skal konkurrere om, hvem der kan trække den
anden over midtlinjen.
Formålet med denne øvelse er:
·
At øge balance
·
At øge truncusstabilitet
·
At træne tonusregulering, f.eks. ved at drengene
skal regulere muskelkraften, så de holder modligevægt med kroppen og vurderer
hvor meget muskelkraft der skal til, når de trækker i torvet
·
At øge koordination, f.eks. hvordan de stiller
sig mest hensigtsmæssigt ift. den kraft, de skal yde
·
At samarbejde med hænderne over midtlinjen
·
At træne social adfærd
·
At give proprioceptive stimuli
3.
Svinge i torv
Tage fat i torv, der hænger i loftet, løbe hen mod måtte,
sætte af og svinge sig over på stor, tyk madras. Aktiviteten udføres en og en.
De skal stå i kø og vente efter tur på hinanden. Da det er nogle drenge, der
kan lide lidt ”action”, tænker vi, at dette er en god øvelse til at få brugt
noget energi og sikre deres motivation.
Formålet med denne øvelse er:
·
At give proprioceptive stimuli til udvikling af
motorisk kontrol, f.eks. når drengene hænger i torvet med armene eller lander
ned på madrassen
·
At give lineære, vestibulære stimuli, når de
svinger sig i torvet
·
At øge truncusekstension, f.eks. ved
acceleration-deceleration, når de svinger sig frem og tilbage i torvet
·
At træne den bevægelsesmæssige modstand
4.
Afslutning – dybe taktile tryk med stick ball
Liggende på måtte på maven med strakte arme ud til siden
samt strakte ben. Vi bruger en stick ball til at massere hele bagsiden af
kroppen med dybe tryk.
Formålet med denne øvelse er:
·
At give dyb taktil information, som sikrer
afgrænsning af kroppen
·
At dæmpe arousal (få dem til at slappe af ved at
bearbejde og sammenordne sansestimuli fra træningen)
Alt i alt en god afslutning på vores 4-uger lange
praktikforløb her på skolen i Trondheim. Vi vil ikke have været denne oplevelse
foruden.
Hvis nogen af Jer overvejer at tage Jeres praktik i
udlandet, kan vi klart anbefale Jer at springe ud i det. Det styrker ens
bevidsthed om egen faglig formåen samt hvad der rører sig inden for faget, både
i Danmark og i det land, man tager til.
Vi har oplevet, at vi er meget lig hinanden i Norge og
Danmark, men stadig er der forskelligheder, hvorved vi kan lære meget af
hinanden, f.eks. beskrevne områder som sanseintegration, CO-OP, tværfaglighed,
betydningen af meningsfuldhed og motivation i aktiviteter, mestringsstrategier
samt PETÖ-metoden.
Hvis man er lidt skræmt af at skulle udføre sin praksis i
udlandet, kan Norge varmt anbefales. Vores tale – og skriftsprog og vores kultur
er meget lig hinanden, og det er derfor ikke en barriere. En ting, vi har bidt mærke i er, at
praktikstederne, som ønsker at tage udenlandske studerende i praksis hos dem,
er meget engagerede i deres fag og meget interesserede i og nysgerrige efter at
inddrage os i deres arbejde med den indstilling, at de også kan lære noget af
os som studerende. Vi har oplevet, at alle har mødt os med stor interesse og
imødekommenhed.